præfabrikerede hus

Sådan vedligeholder du dit præfabrikerede hus

Har du allerede et præfabrikeret hus? Eller drømmer du om at få et? Så har vi nogle tips til, hvordan du bedst vedligeholder dit præfabrikerede hus.

Regelmæssigt rengøring. Første skridt på vejen til at holde dit præfabrikerede hus pletfrit er, at du gør rent regelmæssigt. Hertil foreslår vi, at du udarbejder en tidsplan, så du altid har et overblik over de forstående opgaver. En fast ramme kan være en hjælp for mange til, at de undgår, at deres hjem kommer til at ligne Jerusalems ødelæggelse.

Husholdningsartikler som rengøringsmiddel. Inden du i kampens hede sætter dig på dine knæ og skrubber flisen ren med en skumsvamp, så kan du overveje, om der er nogle husholdningsartikler, der kunne være gode til at tjene formålet. Natron er eksempelvis et produkt, der kan opløse selv de mest genstridige pletter, ligesom eddike og salt også har vist sig særligt effektive som rengøringsmiddel.

 

 

 

Gode råd til rengøring af køkken/bad. Når du skal til at gøre rent, så start med at gøre bad og køkken rent; her findes der særligt mange bakterier, og derfor skal du særligt lægge kræfterne i her. Et par gode tips til køkken og bad, som vi vil give jer med på vejen, lyder som følger:

  • Husk at rengøre tandbørsteholderen: støv og damp gør ofte dette lettere usynlige sted ulækkert
  • Undgå kalk og sæberester ved at tørre badets vægge og gulv af efter dit varme bad
  • Rengør din kogeplade efter brug, så gamle madrester ikke brænder fast
  • Hvis du koger meget vand, så trænger din elkedel nok til at blive rengjort. Fyld din elkedel med eddike og kog det. Kog med almindeligt vand for at fjerne eddikelugt- og smag.

 

 

 

 

Udvendig vedligeholdelse. Ligesom du skal passe på dit præfabrikerede hjem indvendigt, skal du naturligvis også vedligeholde dit hjem udvendigt. Hold derfor øje med frostsprængninger og utæt tag, samt tjek dine tagrender for utætheder og husk at fjerne blade herfra både i foråret og særligt i efteråret. 

Nogle generelle anbefalinger lyder desuden som følger:

  • Lad være med at tørre tøj indenfor. Brug tørretumbleren eller hæng tøjet udenfor.
  • Luft gerne ud tre gange om dagen i mindst 10 minutter ad gangen. Så undgår du både duggede ruder og skimmelsvamp.

Der er altså en hel del, som du proaktivt kan gøre for at passe på dit præfabrikerede hjem.



 

 

Kontakt


Prefab Konceptudvikling ApS
E-mail: sales@prefab-koncept.dk
Tlf.: +45 24 41 02 76
CVR: 42453412

Adresse


Østergade 78, 5610 Assens, Danmark

DanishEnglishSwedish