Modul byggeriet

Om Prefab Konceptudvikling


Prefab Konceptudvikling er et dansk brand, som specialiserer sig i to byggebrancher, Prefab Modulkoncept og Prefab Letelement. Med mere end 15 års erfaring, designer og producerer vi modul og element opbygget huse. Vi leverer boliger, som er modulære eller konstrueret af elementer og er præfabrikeret fremstillet. Det vil sige, at alle vores boliger bliver fremstillet på moderne fabrikker frem for at blive produceret på en række forskellige byggepladser. Vores måde at tænke modulopbygget huse på er markant anderledes, end hvad der ellers findes i den traditionelle byggebranche.

Prefab Modulkoncept

Man kan se modulerne som store legoklodser, hvor man kan bygge til efter behov. I modsætning til en almindelig tilbygning, så har man også muligheden for at afmontere modulet og erstatte det med et nyt. På den måde sikrer man sig, at familiens hjem altid kan tilpasses efter det behov, familien måtte have nu og her. 

Denne industrialisering af byggeriet gør, at det vil være muligt i højere grad at styre og kontrollere byggeprocessen. Dette fremmer både kvalitet og hurtighed i byggeprocessen. 

For dig som kunde betyder det, at du er sikret et hjem indenfor 6 måneder.

Boligerne fremstilles i moduler, der alle indvendigt er 90% færdig apteret. Det vil sige, at alle overflader er færdigbehandlet, samt at gulve, lofter, køkken og bad alle er færdigmonteret, når modulerne afsendes fra fabrikken.

Vi leverer mere end blot huse: Vi giver dig et hjem. Derfor tilbyder vi hos Prefab Koncept en række services, så du får lige præcis det hjem, som du går og drømmer om. Det betyder, at der bl.a. kan tilvælges services som alarm, smart home og indretning.

Nøgleordene for os er “industrialisering af byggeriet”

Industrialisering af byggeriet betyder, at processerne og konstruktionerne i byggeprocessen er standardiseret. Det sikrer, at boligen er kvalitetssikret, billigere og hurtigere at fremstille. Slutproduktet er altid individuelt og på ingen måde standardiseret, så det opfylder den enkelte kundes behov. Det kalder vi "fra tradition til innovation".

Mission, vision & værdier

  • Prefab Koncept mission

    Mission

    Prefab Koncept har en mission om at skabe en bæredygtig og fleksibel bolig, som kan tilpasses den individuelle kundes behov gennem anvendelse af en innovativ byggeproces.
  • Prefab Koncept vision

    Vision

    Hos Prefab Koncept har vi følgende vision: vi vil gå forrest og udfordre den traditionelle byggebranche ved at tænke mere bæredygtighed ind overalt i byggeprocessen.
  • Prefab Koncept værdier

    Værdier

    Prefab Koncept er bygget op omkring 4 centrale nøgleværdier, der alle har en stor betydning i vores daglige arbejde: samarbejde, innovation, fleksibilitet & bæredygtighed.

    Samarbejde: I en byggeproces er der mange forskellige samarbejdspartnere, hvorfor det er vigtigt, at alle hele tiden arbejder som en helhed. Vi står stærkere sammen end hver for sig, og ved komplekse udfordringer har vi brug for at trække på mange forskellige fagligheder. Gentagelse af de samme arbejdsprocesser fremmer læring og erfaring, hvilket gør det muligt for os at bygge hurtigere og med færre fejl.

    Innovation: Ved den traditionelle byggeproces foregår de forskellige håndværk samtidigt og kun delvis planlagt. Der er ofte dårlig logistik på en byggeplads, typisk et større spild af tid såvel som af materialer, og det er vanskeligt at overholde god og rettidig kvalitetskontrol. Vi tror på, at vores innovative og industrialiserede byggeprocesser kan gøre en forskel. Vores nye måde at tænke byggeri på sikrer den bedste kvalitet og en hurtig levering af præfabrikerede boliger. 

    Fleksibilitet: En bolig er ikke bare et rum med fire vægge men et hjem. Derfor skal det ikke være familien, der tilpasser sig boligen, men huset, som skal kunne tilpasses den enkelte families behov. Vi har altid den enkelte kundes behov i fokus, hvorfor det er muligt at fjerne og tilføje en bolig flere moduler nemt og hurtigt. Det er vigtigt for os, at vores boliger er fleksible i forhold til komfort, bæredygtighed og behov.

    Bæredygtighed: Vi forsøger at tænke bæredygtighed ind overalt i byggeprocessen. Lige fra valg af materialer, som er nøje udvalgt, og særligt velovervejet ift. hvorfra materialerne kommer, til hvilket fodaftryk vi efterlader i jordstykket, som vi har til låns. Vores modulære byggeproces kan være med til at have en positiv påvirkning på miljøet, hvor der hvert år bliver nedrevet flere tusind boliger, som næsten intet fejler, for at man kan bygge nye huse. Det skaber et stort ressourcespild i ikke genanvendt materiale og fremskaffelse af nye boliger.

    Vores fantastiske samarbejdspartnere


    I løbet af vores mange år inden for præfabrikerede modulbyggerier har vi fået nogle tillidsfulde partnere, som hjælper os i realiseringen af vores mange projekter.

    Læs mere om vores samarbejdspartnere her.

    Fra drøm til færdigt hus


    Vi ved, at det er en stor beslutning at bygge sit hjem fra bunden. Der er mange tanker og mange overvejelser, der skal gøres. For hvordan er selve processen egentlig, og hvad kræver den af dig? Vi har samlet alt, du skal vide om processen. 

    Hvordan er Prefab Koncept bæredygtige?


    Bæredygtighed er en dagsorden for flere og flere virksomheder, og det er den naturligvis også for os. Vi vil gerne gå forrest, når det kommer til at tænke bæredygtighed ind i byggeprocessen. Hos Prefab Koncept er vi derfor meget opmærksomme på vores ansvar overfor miljøet. 

    Kontakt


    Prefab Konceptudvikling ApS
    E-mail: sales@prefab-koncept.dk
    Tlf.: +45 24 41 02 76
    CVR: 42453412

    Adresse


    Østergade 78, 5610 Assens, Danmark

    DanishEnglishSwedish