Tirsdag, 20. april 2021

Nå, nå ... hvem har vi her? Én du helt sikkert skal møde. Mens hele landet var på ferie og fejrede påske, udvidede vi vores team. Sig ”hej” til Viktorija, som er Prefab Koncepts nye marketing- og salgschef.

 

Hej med dig! 👋🏻👩🏻
Jeg er Viktorija, og det er dejligt at møde dig. Jeg er meget begejstret for at dele med dig, hvem jeg er som person, min rejse og nogle sjove fakta om mig selv. Selvom jeg er nyansat her hos Prefab Koncept, går min historie tilbage til januar, hvor jeg begyndte på et 12-ugers praktikophold 🕵🏻‍♀️💼. Jeg har allerede lært så meget om virksomheden og branchen, at jeg ikke kan vente med at kaste mig hovedkulds ind i projekter, hvor jeg kan udfolde min passion for marketing og kommunikation.

Hvordan ville andre beskrive mig?
Min mor ville sige, at jeg siden min barndom altid har været en nysgerrig energibombe 🤸🏻🔋🔥 og min far ville tilføje, at jeg er drevet af resultater og udfordringer🏃🏻‍♀️🎯. Mine venner synes, at jeg har et venligt, åbent sind og er et positivt menneske, mens kolleger siger, at jeg er en struktureret og dedikeret person, der sætter mål og når dem ved at fokusere på detaljer, mens hun ser på hele billedet 🙋🏻.

Destination - Prefab Koncept
Jeg så altid op til min far, som er en førstegenerations iværksætter. Jeg kunne godt lide at se, hvad han lavede, og særligt hvordan han arbejdede. Jeg vidste helt sikkert, at jeg ville grave dybere ned i erhvervslivet, hvorfor jeg valgte at studere international forretning og ledelse 👩🏻‍🎓🌏. På universitetet blev jeg forelsket i branding, kommunikation og lederskab. Jeg havde dog udfordringer med at vælge i hvilken branche, jeg skulle bruge mine kompetencer. Da begyndte jeg at eksperimentere og blev nysgerrig på forskellige brancher. Efter dimissionen førte min rejse mig til en praktikplads hos Prefab Koncept, hvor jeg for første gang fik mulighed for at udforske byggebranchen. Noget, der først virkede klassisk, fangede min opmærksomhed, da præsentationen af Prefab Koncept startede med ordene ”from tradition to innovation” 💡.

Virksomheden, der udfordrer den traditionelle tankegang om moderne boliger. ”Det er mere end bare en klassisk boligløsning. Det er den innovative fremtid i byggebranchen, hvor jeg har en chance for at give mennesker deres drømmehjem. I tæt samarbejde med kunder og teamet leverer vi fleksible og bæredygtige huse til en overkommelig pris”, tænkte jeg. Det var begyndelsen på det nye kapitel i mit liv, der bærer titlen Prefab Koncept. Mine tidligere erfaringer, færdigheder og, hvad der er vigtigere, lidenskab samt interesser er blevet forenet ét sted. Sjovt nok… efter mange års søgning efter min plads på jobmarkedet, endte jeg i samme branche som min far og hans mor, min bedstemor 🧬😀.

Viktorija Salunova
Viktorija Salunova

De allerførste ting, som folk lærer om mig:
👉🏻 Jeg er en 26-årig russer fra Litauen, der har boet de sidste mange år i Danmark. Hvor sejt er det?! 😁 Jeg er for nylig blevet færdig med min kandidatgrad 🎓 i international forretning og ledelse ved Syddansk Universitet (SDU), og nu prøver jeg at erobre den store byggebranchen 🏗️. Så langt så godt!

👉🏻 Jeg kan næsten fuldt ud forstå dansk 💬, men jeg mangler lidt øvelse i at tale det. Mine dejlige kolleger sørger for, at slapper for meget af og kommunikerer altid omkring mig på dansk. Jeg kan ikke sige, at det er let, men vi har stadig masser af sjov. Jeg håber, at jeg ved udgangen af dette år kan tale flydende dansk.

👉🏻 Jeg er en alsidig person med mange interesser. Hvad kan jeg sige: jeg kan godt lide at prøve nye ting. Min proaktivitet har ført mig til industrier som detailhandel, industriel inkjet-udprintning, udendørs legepladser og fitnessudstyr, SaaS, 3D-printning og nu også modulær konstruktion. Oven i det vedligeholder jeg aktivt to profiler på Instagram 📸, blogger om fysisk aktivitet og skønhed samt deler billeder fra mine ture i form af postkort.

👉🏻 Jeg er en plantefreak 🌿🌼. Næsten hver gang jeg besøger en butik, hvor du kan finde blomster og planter, tager jeg en med hjem. Godt, at jeg sidder på et kontor nu, fordi der er ikke mere plads i min lejlighed 🤭.

👉🏻 Jeg elsker sushi. Jeg kunne spise sushi hver dag til morgenmad, frokost og middag 🍣. Så hvis du har brug for vejledning om et sushi-sted i Odense, så ved du nu, hvem du skal spørge.

Pssst .....
Er du klar til at høre min største hemmelighed? Men sig det ikke til nogen 🤫. Det vil bare være mellem dig og mig.
Jeg er tidligere kunstløber ⛸️. Jeg har dedikeret 10 år af mit liv til denne smukke, men fysisk og psykisk krævende, disciplin. Og selvom jeg ikke længere skater på et professionelt niveau, er det stadig en vigtig del af mit liv.

Viktorija Salunova

Kontakt


Prefab Konceptudvikling ApS
E-mail: sales@prefab-koncept.dk
Tlf.: +45 24 41 02 76
CVR: 42453412

Adresse


Østergade 78, 5610 Assens, Danmark

DanishEnglishSwedish